Indhold fra — september 2008
DANSERE TIL WORLD CUP I TYSKLAND
Allerede nu først på dansesæsonen er de 2 Danske Mesterhold fra Reinhardt dans af sted til Tyskland for at deltage i ”World Cup i Disco” og i ”Street Dance” i Bockum.
Danserne drager af sted med dobbeltdækkerbus tidligt torsdag morgen d. 18. september, og danser derefter fredag – lørdag – søndag om de eftertragtede pokaler og medaljer.
Mandag morgen vender de så tilbage - forhåbentlig med nogle flotte resultater.
Hos Reinhardt dans er det dog ikke kun ”stardansere” man satser på.
Der er masser af hold for både små og store, som bare vil hyggedanse, eller lære nogle små nemme trin og variationer i de forskellige danse.
2 september, 2008 Ingen Kommentarer
VILD MED DANS

Den 29.august starter den ny dansesæson hos Reinhardt Dans, og derfor er der allerede nu mulighed for at melde sig pr. telefon til de 2 danseskoler i Taastrup og Roskilde. Der er igen lagt op til en kæmpe sæson for alle aldersgrupper, med undervisning i både Hip Hop, Disco, Swingdance, Rock, Riverdance, Salsa og MTV-dance, men selvfølgelig også med de mere fredelige standard og latindanse.
For de mindste dansere – som bare behøver at være 3 år – foregår undervisningen lørdag formiddag. Her danses både parvis og i kreds, til alle de mange populære melodier, som selv de mindste kender og kan synge med på.
2 september, 2008 Ingen Kommentarer


